Danmark – tæt på, men fuld af oplevelser
Vi har kørt vejene, taget færgerne og krydset broerne. Vi har gået ture i bøgeskoven, mærket vinden ved havet og set markerne skifte farve med årstiderne.
Alligevel rummer vores lille land langt mere, end vi tror. Og når vi giver os tid til at rejse gennem Danmark – og ikke bare passere byer og steder på farten – opdager vi de skjulte skatte, der gemmer sig mellem kyst og købstad.
Kontrasterne står nærmest i kø i vores ‘yndige’ smørhul. De høje klitter ved Vesterhavet og de bløde bakker på Fyn. Kongernes Nordsjælland og de livlige byer med julemarkeder, moderne havne og caféer, hvor tiden får lov at gå lidt langsommere. Danmark er måske beskedent i størrelse, men mangfoldigt i oplevelser.
I Skagen mødes havene og kunsten det bløde lys, du ikke finder andre steder. På Bornholm står rundkirkerne som buttede vidner om historien, mens Fyn byder på slotte, bindingsværk og blomstrende haver. Sønderjylland lokker med kageborde og et hjerteligt mojn, og på Sydfyn danser lyset over øhavet som en stille påmindelse om, hvor heldige vi egentlig er.
Med Nilles & Gislev rejser I gennem Danmark på hyggelige busrejser med vores erfarne danske rejseledere, som kender landet og historierne bag. De viser jer de små steder, de gode fortællinger og den særlige stemning, man kun finder, når man oplever Danmark sammen.




