Fra verdens bedste musicals i Swinging London til de romerske bade i Bath, royale slotte, yndige blomsterhaver og mystiske Stonehenge, har England ganske enkelt hele pakken – og en hel del mere. Englands skønne natur spænder lige så vidt med palmer og sandstrande i den sydlige del, over tågeindhyllede kystlandskaber til den rå og mere barske, nordlige del af landet.
Glæd dig til at opleve de mange sider af det skønne land og dets utrolige - og ganske drabelige - historie, som er tæt forbundet med den danske. Sidst, men ikke mindst er det hele tilført den helt særlige og uimodståelige engelske charme og kultur, der bedst kan beskrives som lige dele excentrisk og elegant.
Når du rejser til England med Nilles&Gislev, er det som altid med dansktalende rejseleder. På den måde kan vi nyde et solidt fællesskab og få mest muligt ud af vores tid i det skønne land.



